Poker spil på nettet
Er du en af de mange danskere der er blevet bidt af poker? Hvis svaret er ja, er du kommet til det rette sted, da vi har fået poker guiden, Texaspoker.dk, til at fortælle om emnet og give gode råd.
Hvorfor poker er så populær?
Ordet poker er forbundet med noget maskulint og råt, som mange af især det mandlige køn føler sig tiltrukket af. Spillet byder på masser af action og spænding, og der er mulighed for at vinde store præmier for dem, der sætter sig ind i spillet. Og netop det med at sætte sig ind i spillets dynamik er vigtigt, hvis man vil nå udover hobby-niveauet. Det er der rig mulighed for – især på nettet.
At blive en vindende pokerspiller
Det er svært at vinde i poker, og det kræver både masser af træning at blive rigtig dygtig, ligesom ved alle mulige andre discipliner. En elite fodboldspiller spiller ikke elitefodbold fordi, han er heldig eller (udelukkende) pga. sit talent – han spiller på højt niveau fordi, han gennem lang tid har kæmpet hårdt for at nå sit mål. Sådan er det også i poker.
Du kan tilegne dig viden ved at læse om poker i bøger, artikler og blogs og diskutere dit spil med andre spillere i et eller flere af de mange online pokerfora, f.eks. ved Texaspoker.dk. I disse fora kan du læse om poker, hvilke pokerbøger, der er værd at læse, og hvilke der ikke er, diskutere specifikke hænder, du har spillet, deltage i særlige turneringer med store ekstrapræmier m.m.
Udover muligheden for at tilegne dig værdifuld viden tilbydes du bonusser der er væsentligt bedre end dem, du finder på spiludbydernes egne hjemmesider.
Definer dine mål og forventninger
Som med alt andet er det en god idé at definere sine mål – og endnu vigtigere: at være realistisk omkring disse. Sætter du dine mål og forventninger urealistisk højt, bliver du med garanti skuffet. Der skal være et fornuftigt forhold mellem den tid, du afsætter til spillet, din vilje til at lære og læse og diskutere spillet, og de forventninger, du har til resultatet.
At blive god til poker kræver som sagt stor indsats. Omvendt kan man sige, at hvis man er villig til at bruge den fornødne tid, kan alle lære at vinde i poker. Dvs.: næsten alle. På Texaspoker.dk har vi desværre erfaring med, at et fåtal tilsyneladende mangler det, man kunne kalde tilstrækkelig flair for spillet, til at deres spil kan hæves til et niveau, hvor de på sigt vinder på deres pokerspil.
Online poker rooms – hvad skal jeg kigge efter?
Svaret på overskriftens spørgsmål kommer selvsagt an på smag og behag, men det giver alligevel mening at komme med et par generelle retningslinjer for, hvad der kan være en god ide at kigge efter, når du leder efter ”det perfekte” poker room.
EU licens / skattefrihed. For den seriøse spiller er det afgørende, hvorvidt spiludbyderen har EU licens, da det betyder – jf. den såkaldte Ladbrokes-sag – at man ikke skal betale skat af sin gevinst i Danmark. Spiller man kun om små beløb, er denne faktor ikke helt så væsentlig. Du kan læse mere om poker og skattefrihed her: Texaspoker.dk/poker_skat.
Poker bonus og rake back. Én af de helt store fordele ved at spille poker på nettet er, at man kan modtage en poker bonus , når man tilmelder sig som spiller ved en spiludbyder. En poker bonus er kort sagt et beløb der bliver indsat på din poker konto så snart, du har spillet et vist antal antal hænder ved den pågældende spiludbyder. Derudover er der fænomenet rake back.
Spiludbyderen henter sine penge hjem ved, at du betaler rake (afgift, kommission) til spillestedet, hver gang du spiller en hånd. Rake er ca. 5 % med et loft på $3 de fleste steder, nogle steder dog op til $5. Det bliver til rigtig mange penge, hvis du spiller meget. Derfor har f.eks. Texaspoker.dk og vores søsterside Toprakeback.dk lavet særlige aftaler med spillesiderne, så vi tilbagebetaler dig en del af din rake (rake back), hvis du tilmelder dig gennem os.
Begrebet rake back kan således betegnes som en permanent poker bonus ordning der varer den tid, man spiller hos den pågældende spiludbyder. Med en rake back aftale i hånden er du altså ikke ”tvunget” til at jagte bonus efter bonus. Du kan læse mere om rake back her: Texaspoker.dk/rake_back.
Software / udseende. Noget af det allervigtigste i dit valg af et poker room er, siger vores erfaring, at du føler dig godt tilpas med spiludbyderens softwareløsning. Spillesidernes udseende / funktioner / muligheder varierer utrolig meget, og kun du selv kan afgøre, hvilken der virker bedst for dig.
Afrunding
For at runde denne korte introduktion til poker af, skal det nævnes, at spil om penge på nettet – lige meget om det er poker, casino, backgammon eller noget fjerde – skal tages alvorligt. Afsæt et beløb du kan ”tåle at tabe” og spil med indsatser væsentligt under dette beløb. Så har du råd til at have et par dårlige dage, hvis uheldet skulle være ude. Derudover er der hos alle poker rooms mulighed for at spille gratis om play money, så du kan øve dig uden at risikere dine egne surt opsparede kroner.